Om mig

Mit billede
Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.

fredag den 19. oktober 2012

torsdag 18. og fredag 19. oktober

Jeg havde Thea til eftermiddagskaffe&strik i går eftermiddags; det er et lille stykke tid siden vi har set hinanden uden for den virtuelle verden, så det var dejligt at snakke løs og lade pindene knitre imens! Vi kommer naturligvis verden rundt, men nuværende 8og tidligere) og fremtidige håndarbejdsprojekter er tilbagevendende i samtalen. Derved fik vi et par strikkebøger på bordet, blandt andet Tines Solheims to bøger Maskebal og Maskepi. Det er fantastiske og vilde ting hun laver - og vildt inspirerende. Vi kom til at tale om at man ikke får bladret nok i sine bøger, de står der på reolen, og man ved de er der. Og da vi nu fik besøgt Tines hjemmeside, så opdagede jeg jo at hun har udgivet en ny bog Retromasker, som straks er noteret på ønskesedler.

Og i mens fik jeg strikket videre på kaffenederdelen.

Sidste vinter strikkede jeg en lille halsedisse til CB, som ønskede sig én, der kun dækker nakken. Jeg eksperimenterede med det forhåndenværende nøgle garn, og det så ud til at lykkes. Så i dette efterår øsnker han sig en ny - gerne strikket i tern - i BDAfarver, naturligvis. Den må strikkes i en ganske kort nederdels-pause!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar