Om mig

Mit billede
Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.

tirsdag den 5. februar 2013

Tirsdag 5. februar - Contrary Fisherman's Rib


Dagens firkant er patentstrik! Men det gik først op for mig efter adskillige forsøg, som ikke gav mening, og hvor jeg ikke kunne se mønsteret som på kalenderbladet. Det viste sig, at jeg læste opskriften forkert!! Det tog 5 forsøg før det lykkedes at strikke en prøve...Jeg var endda nødt til at skifte til det lyse garn - det var simpelthen umuligt at se noget på den chokolade brune baggrund!


Jeg blev så glad for Metalouse sjalet, at jeg må strikke ét mere, denne gang på p5. Det giver en blødere struktur, mindre tæthed end på p4, naturligvis. Jeg har lovet at oversætte opskriften til dansk, så Jytte kan gå i gang med et; det glæder jeg mig til - det er sjovt at skrive opskrifter :-)



Jeg fik prøvet den tætte kabelstrik i det tykke blå garn, og det bliver superpænt. Men for tæt og tykt til et tørklæde, så nu vil jeg prøve en nederdel i stedet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar