Om mig

Mit billede
Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.

lørdag den 4. maj 2013

Lørdag 4. maj - Sailor's Rib, nye bøger og inspiration


 Dagens firkant er ribstrik med brydninger, strikket over 4 pinde. Den var sådan set nem at strikke, men det var forbløffende vanskeligt at holde styr på rækkefølgen af mønsterpindene...

 Jeg har købt en Kaffe Fasset bog; faktisk på grund af mønsteret med huse... det MÅ jeg strikke i et tørklæde.
Der er mange flere inspirerende mønstre i bogen - det er en af de bøger man med fryd kan bladre i, når der skal findes inspiration til  et nyt strikketøj

Et andet lille hæfte jeg ikke kunne stå for var det ny kompendium fra Bente Geil Alene titlen var nok til at fange min interesse. De forskellige teknikker, som er beskrevet, har jeg brugt nogle af, men det er skønt at have dem samlet i overskuelighed.
Apropos inspiration, så har jeg længe været betaget af Jackson Pollocks maleri No1 (Lavender Mist), som jeg har set i virkeligheden. Det fandtes heldigvis også som postkort (jeg elsker postkort!), og jeg har fundet en samling garn, der rammer farverne vældigt godt. Sjalet med sjæl skal strikkes ret, én pind ret med en ny farve, sådan at farverne vikler sig ind i hinanden (næsten som på billedet).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar