søndag den 30. juni 2013

Søndag 30. juni - Puffed Rib - 1. ½år komplet!

 Dagens firkant er ribstrik med hulmønster, strikket over 4 pinde. Det bliver rigtigt pænt, ikke helt så elastisk i denne garntype, men afgjort en jeg vil afprøve til sweaterstrik.

Det var samtidigt den sidste af juni måneds firkanter - og afslutningen på det første halvår.
Projektet viser sig hen ad vejen at være mere omfattende, end jeg lige havde forestillet mig, da jeg startede. Jeg lærer hele tiden noget nyt om strikkefasthed, om mønstres elasticitet og mængde af masker. Jeg får også bekræftet at nogle mønstertyper/opskrifter ikke er noget jeg ville have lyst til udover som prøve, mens andre opskrifter sidder i fingrene med det samme.
juni måned
januar-juni firkanter



På silke-hør kjolen får jeg strikket så meget, at jeg har nået taljen og er begyndt på udtagningerne igen. Det er (foreløbig) en virkeligt dejlig opskrift!

lørdag den 29. juni 2013

Lørdag 29. juni - Oblique Rib


Dagens firkant er et ribmønster, strikket over fire pinde. Jeg synes nu ikke der er så meget rib-kvalitet over det - det er mere perlestrik på skrå, efter min opfattelse.Dermed snarere et strukturmønster end egentlig rib. Mønsteret er ikke svært, men lidt besværligt at strikke (for mig), fordi jeg hele tiden skulle være opmærksom på retningen af de skrå striber. men i øvrigt bliver det pænt. Dog er der ikke så meget elasticitet, som jeg mener ribstrik skal have; det kan dog også være garntypen.

fredag den 28. juni 2013

Fredag 28. juni - Diagonal Seed Stitch


 Dagens firkant er et ret/vrang strukturmønster med perlestrik, strikket over 6 pinde. Det er nemt at følge med i, og det bliver rigtigt pænt, især i denne glatte garntype. Giver fin struktur til glatstrikningen.






Det seneste indkøb fra Garnudsalg: shetlandsuld på vildt tilbud! Jeg har købt fire farver og det skal bruges til kjole-jacquard-strik. Den opskrift som jeg strikker på med silke/hør blandingen vil egne sig fint: der er på bærestyket kun udtagninger på første pind efter halskanten. Der må planlægges!


torsdag den 27. juni 2013

Torsdag 27. juni - Stockinette Checks


Dagens firkant er et ret/vrang strukturmønster, som strikkes over 10 pinde. Det er umådeligt enkelt, men også lidt kedeligt, synes jeg, Endnu et håndklædemønster.

onsdag den 26. juni 2013

Onsdag 26. juni - Farrow Rib


 Dagens firkant er et ribmønster strikket over to pinde. Det er nemt at strikke og møsnteret giver både en fin struktur og en god elasticitet.



tirsdag den 25. juni 2013

Tirsdag 25. juni - Beaded Rib

  Dagens firkant er et ribmønster med en række perlestrikkede masker midt i ribben. Strikket over to pinde, det er nemt og det bliver rigtigt pænt, også i denne garntype. God elasticitet og fin dybde i ribben.












Er nu startet på en nyt projekt: en sommerkjole. Garnet er en blanding af morbærsilke og hør, købt hos Garnudsalg.dk.  Opskriften har jeg fundet på Ravelry, den er vældigt enkel. Jeg strikket på p 3½, så det går ikke helt så hurtigt, som det plejer. Garnblandingen er dejlig, men også lidt hård for fingrene; der er et andet 'glid' i uldgarn!

mandag den 24. juni 2013

Mandag 24. juni - Uneven Rib


Dagens firkant er et ribmønster strikket over kun én pind! Det er nemt! Det bliver rigtigt pænt og i dette garn også med den 'rigtige' rib-elasticitet. Den vil jeg afprøve i andet strik.

søndag den 23. juni 2013

Søndag 23. juni - Supple Rib


 Dagens firkant er ribmønster strikket over 2 pinde. Det er nemt at strikke og giver en meget smuk struktur; i denne garntype får det næsten vævet tekstil-fornemmelse. Det er pænt, og jeg kunne tænke mig at  bruge det til en kjole.






I dag er det min fødselsdag, og blandt mange dejlige gaver fik jeg dette skønne silke-sari-garn af Le. Jeg glæder mig til at strikke et smukt sjal af det!


En anden dejlig gave var denne bog med inspiration til gaver :-), som jeg fik af Pernille. Jeg glæder mig til at få gode ideer...

lørdag den 22. juni 2013

Lørdag 22. juni - Fancy Slip-Stitch Rib


Dagens firkant er et ribmønster strikket over 2 pinde. Det er nemt at strikke og bliver pænt og elastisk, også i prøvens glatte garntype. Den må prøves i en sweater en dag.

fredag den 21. juni 2013

Fredag 21. juni - Large Basket Weave


Dagens firkant er et ret/vrang strukturmønster strikket over 10 pinde. Nemt at strikke - meget håndklæde-agtigt!

torsdag den 20. juni 2013

Torsdag 20. juni - Banded Basket Stitch


Dagens firkant er et ret/vrangmønster strikket over 10 pinde. Det er ikke så spændende, synes jeg... nærmest lidt kedeligt.

Noget der ikke er kedeligt er at Katrine har fået 12 i sin eksamen på Tekstilformidleruddannelsen. Stort tillykke med den velfortjente karakter!

onsdag den 19. juni 2013

Onsdag 19. juni - Checkerboard


 Dagens firkant er et ret/vrang strukturmønster, strikket over 8 pinde. Det er egentlig pænt, men samtidigt så almindeligt er det næsten er kedeligt. Måske kunne det være interessant at bruge det som udgangspunkt for et jacquardmønster?

Til Pollock Purse'n er den inderste firkant nu færdig; næste sekvens bliver hæklet hele vejen rund, ført så langt som jeg nå med den tynde lyse garnkvalitet, og så på en lidt større nål de sidste to lidt kraftigere kvaliteter.



mandag den 17. juni 2013

Tirsdag 18. juni - Squares


Dagens firkant er et ret/vrang strukturmønster strikket over 12 pinde. Det er nemt nok at strikke, men det er lidt for meget et håndklædemønster, til at jeg bliver inspireret til at bruge det.

Mandag 17. juni - Horizontal Dash Stitch


Dagens firkant er et ret/vrang strukturmønster strikket over 8 pinde. Det er ikke så pænt som søndagens mønster, som havde en helt speciel virkning. Men det er nemt at strikke.
Måske kunne de to mønstre blandes i en top-down sweater ... ?

søndag den 16. juni 2013

Søndag 16. juni - Dash Stitch

 Dagens firkant er et ret/vrang strukturmønster strikket over 12 pinde. Det er nemt at strikke og egner sig utroligt godt til den blanke, glatte garntype jeg strikker firkanter med. Den må jeg prøve ved førstkommende lejlighed i en sweater!







Hundertwassertæppet er nu endeligt besluttet som tæppe. jeg er meget tilfreds med  virkningen af hjørnerne, og jeg synes at de ensfarvede striber samler det. Det er ikke færdigt endnu - jeg har mindst tre omgange garn tilbage. Og så må jeg iøvrigt overveje kanten!


Resterne af Pollocksjalets garn bliver nu til (endnu) en taske. Når de tynde garner er opbrugt, har jeg tænkt at hækle de lidt kraftigere to resterende garner hele vejen rundt om. Ligesom de to forrige, skal der jersey indeni.

lørdag den 15. juni 2013

Lørdag 15. juni - Piqué Triangles ... og Arne & Carlos på Biblioteket

Arne & Carlos på Biblioteket
Oldemor-teepee!
Fredag aften var jeg på Biblioteket på Rentemestervej til strikke-event med norske Arne & Carlos. De har udgivet en ny bog (nr 4 i rækken) om håndarbejde - nu i haven. Jeg var meget spændt på hvordan arrangementet ville være, og på hvordan de ville holde deres annoncerede foredrag.

 De sad i to store lænestole på scenen, omgivet af hæklede oldemor-tæpper, kurve med garn, og eksempler på deres forkellige strikkede, hæklede og broderede sager til og inspireret af deres engelsk-inspirerede have ved deres hus i Valdres i Norge. (Et kuriosum: i den amerikanske udgave af bogen er afsnittet om broderi taget ud af denne bog - amerikanere ynder ikke at 'blande' håndarbejder ...!?) Jeg købte bogen, mest fordi det er sjovt at have den, og så fordi der er noget hækleteknik med oldemorfirkanter, jeg gerne vil læse lidt om.

De fortalte levende og engageret om deres inspiration og deres arbejdsmetoder og teknikker, og det var en fornøjelse at høre deres historier...
Arne fortalte om måden han hækler firkanter på: han har en kurv med udvalgte (reste)garner, fra den tager han ét nøgle garn og hækler den inderste cirkel på firkant 1 ; så tager han garnnøgle nr 2 og hækler den inderste cirkel på firkant 2, og hækler derefter 2. række på firkant 1; så tager han  garnnøgle nr 3, hækler den inderste cirkel på firkant 3, række 2 på firkant 2 og række 3 på firkant 1; og så fremdeles til der er seks rækker på den første firkant, som derefter er færdig. Derefter har man hele tiden gang i 6 firkanter, skifter ganrfarve hele tiden og bliver (måske ) ikke helt så hurtigt træt af firkanterne. Desuden bliver hver eneste firkant forskellig, men dog med de samme farver garn. Det må jeg prøve!

Efter foredraget var der først bogsignering (min første signerede bog!) og derefter gik de rundt til bordene og kiggede på vores forskellige håndarbejder, diskuterede teknikker, garn og farvesammensætninger, og var i det hele taget fornøjelige at være på event med.
I øvrigt var jeg så heldig at møde Maja til eventen, hyggeligt at have en bekendt at sidde sammen med! Hun strikkede tøjdyr efter et amerikansk opskriftshæfte, som havde nogle utroligt kære dyr  med søde ansigter, mens jeg havde Hundertwassertæppet eller sjalet med. Skønt at sidde til et foredrag, hvor stort set hver eneste deltager havde et håndarbejde med :-)

Endelig:
 Dagens firkant er et ret/vrang strukturmønster strikket over 4 pinde; et af de nemme, som i dette garn giver en fin struktur og liv i garnet.





fredag den 14. juni 2013

Fredag 14. juni - Double-Eyelet RIb




 Dagens firkant er hulmønster-rib, strikket over 4 pinde. Nemt at strikke, nemt at følge med i og logisk. Det bliver ikke så elastisk i denne garntype, men den er pæn og anvendelig synes. Letter ligesom ribben lidt.





I eftermiddag skal jeg til strikkeevent med de norske strikke-mænd, Arne & Carlos. Jeg er virkeligt spændt på arrangementet, både hvordan de formidler strik og og hvad det er de vil vise. Man skal selv have garn og pinde med (men kan vist købe fra Uldstedet også). Jeg glæder mig!