Om mig

Mit billede
Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.

onsdag den 16. oktober 2013

Onsdag 16. oktober - Ridged Lace 2


Dagens firkant er hulmønsterrib strikket over 2 pinde. Mønsteret ligner lidt patentstrik, men er lettere. Skal prøve det til et meget bredt halstørklæde.
Sweaterprojektet ser bedre ud nu, mere som jeg havde i tankerne. Jeg har strikket bærestykke indtil udtagningen måler ca 30 cm i længden. Ærmernes masker er sat på hjælpepinde og jeg har slået 10m op mellem forstykke og bagstykke i hver side. Udtagningerne fortsætter på hver anden pind, men jeg har samtidigt lukket de nye masker af, så der bliver en sidesøm. Jeg fortsætter udtagningerne lidt endnu, så sweateren får A-facon.

Jeg har lavet lidt om på hjemmeopgaven. I stedet for to indtagninger på omgangen har jeg trelet op og strikket fem indtagninger (mellem hvert stjerne-ben). Indtagningerne på ca hvert 3. omgang indtil der er fem m tilbage; dem strikker jeg til hestetømme. OVervejer lige om der skal skiftes til grønt gar, så det bliver stilk-agtigt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar