Om mig

Mit billede
Jeg er en håndarbejdskvinde. Jeg har strikket, hæklet og syet hele mit liv. På denne blog noterer jeg hvad jeg strikker på, hvor langt jeg når, mine ideer til strik, noget om mine inspirationskilder og jeg deler gerne af min strikkeviden og -erfaring.

torsdag den 13. november 2014

MagicLoop Strikkekursus hos #Selvstrik

I aften har jeg været på strikkekursus hos Elisabeth fra #Selvstrik. 2½ times intens strik på rundpind: små fine prøver (der heldigvis kan bruges som armbånd) på en rundpind 100 cm. Det var sjovt! På en måde var det vanskeligt med den lange rundpind, men da meningen er at jeg vil strikke to strømper ad gangen (eller to ærmer, eller to vanter, eller ...) så var det godt at lære at bruge den lange rundpind. Der blev plads til at skubbe rundt med den del af strikketøjet, der ikke er i brug.
For instruktionens skyld lærte vi det naturligvis med to forskellige farver... Udfordringen bliver når der skal strikke to ens nøgler garn, for så skal der holdes styr på det rigtige garn til det rigtige strikketøj. En løsning på dette kunne naturligvis være at strikke to par strømper ad gangen: en i hver farve!
En anden løsning (som Elisabeth foreslog) var at bruge maskemarkører til at angive hvilken tråd, der hører til hvilket strikketøj.

Som den sidste udfordring på kurset lærte vi at slå op og strikke fra toppen (af en hue) eller en strømpe toe-up. Det er smart! 

Jeg glæder mig til at komme i gang, lige så snart jeg har strikket den anden blå uld/silkestrømpe færdig...

I weekenden fik jeg færdiggjort det islandske sjal #Hyrna. Det har taget sin tid, og den sidste del blev lidt kedelig. Dog ikke mere kedelig end at jeg må strikke flere sjaler efter den model.
.


Jeg meldte mig også til en AdventsKAL hvor der med et par dages mellemrum udgives en ny del af det der ved juletid bliver til et tørklæde. Jeg er en smule bagud; er kun begyndt på #Del3, mens #Del4 blev frigivet i dag.  Jeg når det nok. Måske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar