fredag den 30. september 2016

og pludselig er festivalen slut ....


Nu er det næsten oktober og vores strikkefestival er slut. 

I ugerne op til er det hektisk og (for mig) lidt stressende, men mens den er i gang, er det fantastisk.
Alle de skønne mennesker som er med til at gøre festivalen til en fest for dem som kommer og deltager på forskellig vis:

Vores børn, alle de søde frivillige, underviserne, foredragsholderne, udstillerne, standholderne, kokkene og folkene på kulturhuset.

I år var jeg meget nervøs inden åbningen - tænk hvis vi ikke kunne leve op til egne og andres forventninger? Men heldigvis blev mine bekymringer gjort til skamme: det var glade mennesker, skønt vejr, og en utrolig dejlig festival! Et par enkelte utilfredse kunder kan jo ikke undgås, men min allerkæreste veninde, statistikeren, sagde til mig, at fire ud af 4000 må være acceptabel statistik! Og hun har jo ret :-)


Jeg selv stod det meste af tiden i Knitworkstanden, hvor jeg delte flyers ud, pegede folk i den rigtige retning og nød at være i midten af festivalen. Carsten var rundt omkring - det er jo det han er - og sørgede for alt muligt mellem himmel og jord. Vi har aftalt, at han altid har det sidste ord, for han er bedst til det.

Søndag fik jeg lidt tid til at gå rundt til standene og se på alt det skønne, der var udstillet og ikke mindst til salg. Jeg havde bestilt en bog hos Charlotte Tøndering (Sequence Knitting), jeg havde bestilt fake tattoos hos Rauna, jeg købte garn til en sweater til min yngste yndlingsdatter, for hun kunne selv være med til at vælge, og jeg havde fået lagt et garnmonster til side hos Sidsel i #Garnselskabet. Garnmonsteret bor nu i den lille kuffert sammen med de øvrige strikkesager jeg bruger dagligt.

Desuden måtte jeg eje Tor Tveites første strikkebog med mandestrik;  dels er det lækre mønstre og opskrifter, og dels er den god at blive inspireret af.




Forskellige deltagere har skrevet om festivalen på deres blogs og instagramprofiler, og det er virkeligt skønt at læse om andres oplevelser af vores festival. Hashtagget #knitwork16 fik i weekenden 420 offentlige opslag - jeg er stolt! og da jeg et sted læste om den københavnske strikkefestival blev jeg glad. Det føles etableret!

**************************************


Ligesom sidste år er vi allerede begyndt på planlægningen af #knitwork17. Vi fik af flere forskellige god forslag til hvordan vi kan forøge fornøjelsen ved at gå til strikkefestival i København. Jeg glæder mig allerede.







lørdag den 17. september 2016

krise i mit strikketøje - #darlinghusband to the rescue ...

Forleden aften knækkede en strikkepind for mig. Midt i en pind (eller rettere i slutningen, men lige meget med det). Der opstod en mindre krise af flere grunde: dels var det en ny strikkepind - en knitpro trendz pindespids, dels var det en størrelse 3,75, som jeg kun havde den ene af!
I min hidsighed kunne jeg ikke finde ud af hvor præcist jeg har købt pindespidserne, men heldigvis stod der firmanavn på pakningen, så jeg kastede mig ud i internettet og fandt kontaktsiden, hvor jeg har efterladt en besked til dem. Jeg håber jeg hører fra dem meget snart.

Men ... så længe kan man jo ikke vente på at strikke på sit for øjeblikket favoritstrikketøj, så jeg fandt også et dansk firma, der forhandler netop denne pindestørrelse og -type. Jeg bestilte en nyt sæt, samt en 80cm og en 60cm rundpind, for belært af grum erfaring bekræftet af denne hændelse - skal man have mere end ét sæt pinde i hver størrelse!

#darlinghusband sad i sit sofahjørne og iagttog min hidsige faren rundt; han spurgte, lidt forsigtigt, om jeg ikke havde andre pinde, og smilede kærligt til mig, da jeg snerrede NEJ. (måske snerrede jeg ikke i virkeligheden, men det føltes sådan!). Hans næste forslag var at tage et af de andre strikketøjer, jeg har i gang. Stilheden bredte sig i stuen. Det kan jeg godt indrømme. Jeg svarede  -surt, følte jeg - at det var det eneste strikketøj, jeg havde lyst til at strikke på i det øjeblik. I stedet gav jeg mig i kast med montering af to færdige trøjer, som bare manglede lidt endehæftning og et par maskesting under ærmerne.

KNAK !!
Naturligvis måtte denne krise deles på SOME, så jeg lagde et billede ud på Instagram og delte det også på Facebook. Empatien strømmede mig i møde ved kommentarer fra medstrikkere begge steder. @by-kaae skrev, at jeg kunne finde de skæve pindestørrelser hos Rasmilla, og @rasmilla.dk rådede mig til at kontakte butikken for at være sikker på, at pindestørrelsen var hjemme. Jeg ringede straks næste dag og fik en lagt til side.

Min arbejdsdag var fyldt og lang, og med et møde sent på eftermiddagen kunne det blive lidt vanskeligt at nå til Hallandsgade. Heldigvis skulle #darlinghusband til møde derude af, og heldigvis ville han gerne køre forbi Ramilla på hjemvejen. På trods af parkeringsvanskeligheder (vi kører i en mægtig bred bil lige for tiden) lykkedes det ham at komme frem. Han fik indkøbt den bestilte strikkepind + en ekstra i en anden længde, mens han venligt berettede om mit uheld med strikkepinden, og at jeg ikke kunne strikke på noget andet. Senere fortalte han mig, at både Rasmilla selv og de øvrige i butikken fuldstændigt kunne relatere mine følelser.

I går kunne jeg selv hente de bestilte strikkepinde på posthuset, så nu har jeg dels et nyt sæt pindespidser i samme mærke og størrelse, dels ekstra pinde i samme størrelse men andre typer: en knitpro zing og en Addi turbo.

#manskalaldriggånedpåudstyr #mankanikkehaveformangestrikkepinde #darlinghusbandtotherescue

the flow is back
Det kan jo virke lidt fjollet at man kun kan strikke på et bestemt strikketøj, eller man ikke uden videre kan gribe et af de (mindst fem!) andre der er i gang, eller at man kan blive skidesur og hidsig fordi en strikkepind knækker, når man har alle mulige andre. Men flowet blev brudt, og i den tid det tog mig at finde ud af at det kunne lade sig gøre at få fat i den rigtige pindestørrelse, så jeg i ånden at strikketøjet måtte ligge stille i dagevis.
Til gengæld var det virkeligt skønt med empatien og opbakningen fra nær og fjern :-) og sjovt hvordan mine venner og bekendte i strikkeverdenen nærmest enstemmigt og øjeblikkeligt forstod krisen i strikketøjet.


PS. Begrebet og ordet krise er her brugt humoristisk! just saying :-)

torsdag den 15. september 2016

ny bog - mit bibliotek udvides!

Jeg er en læsehest og har været det siden jeg lå på mit værelse i min orange fløjssækkestol i begyndelsen af 70'erne og læste (og genlæste) Laura Ingalls Wilders fabelagtige nybyggerserie! Der var tolv bøger, det var skønt!

Jeg har også altid - i mit voksne liv - ejet mange bøger. Så mange, at jeg mellem lange mellemrum har måttet sortere i bogmængden (vores hjemmebibliotek har desværre begrænset plads).

I de seneste år har jeg udviddet min del af hjemmebiblioteket med strikkebøger (og enkelte hæklebøger etc). Det er en sand fryd og til stor inspiration at købe (eller få) en ny bog, hvis hovedemne er garn og strik. I julegave sidste år fik jeg den vidunderlige inspirationsbog af Knitsonik, som jeg bliver glad af at bladre i.
***

Nu har jeg fået en spritny fra bogtrykkeren bog af en af mine favoritdesignere: Katrine Wohllebe. Katrines design passer lige til mig! Den nye bog Sand - strik med inspiration fra stranden har nye designs, og er nummer to i en række af hæfter med Katrines Kollektion. 

Jeg ved hvad jeg skal strikke: den skønne nederdel som er lige mig! Jeg har ovenikøbet allerede indkøbt garn, som vil være perfekt. Jeg går i gang lige så snart jeg er færdig med Visser sweateren, som jeg strikker på i disse dage.


De øvrige opskrifter/designs i bogen er lige så skønne, så der er masser af muligheder for at give sig i kast... billederne kan ses på Goodlifeknitting Facebooksiden, og bogen kan blandt andet købes på #knitwork16, hvor vi også holder en lille boglanceringsreception lørdag eftermiddag.

#neverenoughtimetoknit #nevernotknitting #inspiration

søndag den 11. september 2016

long time no see - but lots of knit!

 Der er længere tid mellem blogindlæggene. Det er der flere grunde til:

1) det tager tid at skrive og redigere et indlæg (og der skal være noget at skrive om)
2) der er masser at skrive om, så at vælge et emne tager tid
3) jeg skriver kladder, og i den almindelige hverdagstravlhed glemmer jeg, at de er skrevet, så pludselig er der to indlæg at udgive på samme dag :-)
4) den daglig blogging varetages oftest på Instagram - et billede siger ofte meget (mere) end mange ord

Dette blogindlæg er lidt inspireret af planlægningsmødet med Knitwork Blogger Team, som vil live-blogge fra festivalen. På mødet talte vi blandt om vores blogs med skriftlige indlæg og billedeblogging på IG. Blogindlæg behøver jo ikke nødvendigvis være kilometerlange, men tager alligevel tid og tanker på en anden måde. For mig er IG opdateringer blevet den 'dokumentering', som jeg i sin tid havde som grundidé med denne blog. Progressionerne i de forskellige WIPs bliver vist, ligesom jeg følger med i andre IG'ers projekters stadier, mens mine blogindlæg på denne blog i langt højere grad bruges til at fundere over dit&dat i min strikkeverden.
Juli måneds projekter
August måneds projekter











Og nu til den egentlige opdatering på strikkefronten:

Jeg har strikket rigtigt meget i sommer: en hel måned med strømper (+ et par hæklede), og derudover har jeg strikket to sweatre (til mig) og en cardigan til min gravide datter. Hun ønskede sig en lang varm cardigan, som også kan bruges, når lillepigen er født i november og skal ammes.



Jeg har også strikket #knitworkhuen - endda to gange. Desuden har jeg gang i et sjal i det lækre soay uld, og strikker ærmer på en alpaka-sweater, som keder mig lidt.

Fruntimmersockan  - Järbo Knitalong i juli
Mit seneste projekt er fundet på Instagram: @magasinduett havde en række opslag om nye opskrifter, hvor blandt andet @sweaterspotter har bidraget med en opskrift (#Visser). Den så fin og interessant, at jeg måtte strikke den! Det tog mig lidt tid at komme i gang, for jeg synes starten på opskriften var vanskelig, men pludselig faldt brikkerne på plads, og nu strikker jeg på livet løs.



*****************

Vi havde for første gang Knitwalk til DHL, så et par nye strømper kom på pindene. Det er et virkeligt godt projekt til knitwalk! (læs mere her).



Og så er vi jo i fuld gang med organiseringen og arrangementerne op til #knitwork16. Vi glæder os utroligt meget og er så spændte på, om vi kan leve op til egne og andres forventninger! Vi har rigtigt mange spændende workshops, foredrag og indslag i løbet af weekenden, så vi synes at programmet tegner rigtigt godt. Der er stadig adgangsarmbånd og nogle workshops har også ledige pladser (se mere her).



Ses vi?

Nyt garn og nye pinde - mere farvelære og G-uldgarn

G-ulddamerne holdt popupshop i København. Heldigvis havde jeg mulighed for at besøge dem den ene af de to dage de var her. På bordene og i kurvene i shoppen lå spredt det lækreste new zealandske uldgarner, alpaka, så fluffy som skyerne og en merino såblødt som smør.


Krap
kruset skræppe
Jeg valgte - ret hurtigt - den mørkegrå new zealandske; den er godt grundlag for det halstørklæde, jeg har tænkt at strikke. Jeg vil gerne have striber i, og to lyse farver tiltræk min opmærksomhed.

Alpaka, farvet med kraprod og kruset skræppe, og merino, ligeledes farvet med krap. Jeg valgte alpakaen. Sikke pæne planter, der er blevet brugt til farvningen.



Derefter ville jeg vælge en merino, som skulle kunne sættes sammen med både den mørke grå og den lyse gullige. Jeg valgte - efter lange overvejelser - der der er farvet med cochenille. For mit indre blik så jeg den grå bjergside med lyng og lav i tæt bevoksning.
mørkegrå NZ uld

 Farven cochenille bliver udvundet af cochenillelus (adr!) Heldigvis er farven ret pæn, men alligevel er jeg en lille smule ked af googles oplysninger - jeg havde hellere set at det var en plante! :-)

alpaka kraprod og skræppe
merino cochenille
Jeg er fascineret kunsten at farve garn. At man kan tage en håndfuld (?) planter - eller biller! - og få noget helt nyt ud af det. Det er vildt inspirerende når de mange forskellige farvede garner ligger side om side. Jeg tror at plantefarvede garner får en indbyrdes sammenhæng - lige som ude i naturen. Når jeg tænker på de mange gange jeg er kørt forbi en mark, eller heden, eller en bjergside eller en lysning i skoven og blev overvældet af de smukke farver i mængder, som komplementerer hinanden på det smukkeste. At se de samme farver og få mulighed for at (forsøge!) at genskabe de farver i mit strik er en udsøgt glæde ved mit håndarbejde.



Jeg bliver også inspireret af de fabriksfarvede garner og de muligheder og sammensætninger som de mange farver giver. At kunne lave en udvidet farvecirkel med Harrisville garn med alle de skønne farver der findes i det sortiment er en udfordrende fornøjelse.
At finde sinde yndlingsfarver i Rauma Finull er en lige så stor fornøjelse;